PROTESE BEHANDLINGER
Hos Proteseeksperten fremstiller vi tandproteser til erstatning af mistede eller syge naturlige tænder. Læs mere om vores forskellige behandlingsformer og bliv klogere på, hvilken tandprotese der vil opfylde netop dine behov. Du er velkommen til at kontakte klinikken, hvis du har spørgsmål, på tlf. 59 44 16 06 eller mail. kontakt@proteseeksperten.dk
Helprotese
En helprotese, også kaldet gebis, erstatter alle tænder i enten overkæben eller underkæben. I nogle tilfælde erstattes alle tænder i hele mundhulen.
Delprotese
En delprotese erstatter en eller flere manglende tænder, og er en aftagelig protese, som placeres på resterende tænder ved hjælp af bøjler.
Tryklåsprotese
En tryklåsprotese erstatter flere eller alle manglende naturlige tænder og fastforankres ved hjælp af indopererede implantater eller rod-attachments.
Immediat protese
En immediat protese er en midlertidig protese, som isættes direkte efter tandudtrækning. Protesen bidrager til opheling af gummen og stopper blødninger.
Signaturprotese
Alle vores tandproteser kan fremstilles som Signaturprotese. Denne protesetype er 100% håndlavet og imiterer et detaljeret tandsæt som ikke vil adskille sig kosmetisk fra dine tænder.
Smileprotese
En smileprotese er en midlertidig tandprotese, som erstatter en eller få manglende fortænder. Den har til formål at forbedre udseendet, og stabilisere gummerne.
Protese regulering
Ved en protese regulering tilpasses en tandproteses pasform, i takt med at mundhulen forandres over tid. Almene reguleringer omhandler duplikering og rebasering.
Regelmæssigt eftersyn
Ved et eftersyn renses, poleres og justeres tandprotesen for at forebygge problemer og sygdomme. Proteseeksperten anbefaler, at en protese efterses mindst én gang om året.
Protese reparation
Hos Proteseeksperten står vi klar til at reparere tandproteser, som er gået i stykker. Vi udfører reparation, imens patienten venter, således den ikke skal undværes.